Digital detox for børn

af | sep 15, 2020 | Selvværd | 0 Kommentarer

Digital detox for børn

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Digital detox for børn.

Få styr på skærmtid med skærmregler. Byt skærmen ud med kærlighed, nærvær og børnemeditation.

Husker du at give dine børn en digital detox?

Når vi slukker for børnenes skærme, og de vrider sig og plager om at få lov at tænde dem, er det tegn på, at de har brug for, at vi slukker dem. Be strong! Stå presset igennem og giv dem en digital detox!

Skærmregler og digital detox for børn

Vi har følgende skærmregler herhjemme for os voksne og vores piger på 9 og 12 år:

  • Ingen skærme om morgenen inden skole. Ingen skærme for de voksne ved morgenbordet. 
  • Max 1 times valgfri skærm efter skole.
  • Ingen skærme tændt fra kl. 17.30-20.30 – heller ikke de voksnes.
  • Ingen skærme på børnenes værelser til opladning om aftenen eller natten. Ud i stuen med dem – også vores egne. Ingen telefoner i vores soveværelserne om natten.
  • Skærmfrie tirsdage for børnene (den er hård, men god). 
  • Altid skærmfrie legeaftaler herhjemme med mindre telefonen bruges i en kreativ leg.
  • Så vidt mulig bliver skærme hjemme fra skole – dog ikke dem som skolen har udleveret, som skal bruges i undervisning. 
  • Vi voksne går forrest og forsøger at være gode eksempler og lægger skærmene helt væk fra os, hvis børnene opsøger os. Vi er ikke hellige – det glipper også for os. Vi øver os. 

Jeg oplever ofte, at børnene plager og enormt gerne vil have skærmene tændt den første halve time, de kommer hjem fra skole, men hvis jeg holder plageriet ud og opfordrer dem til at lave noget andet udenfor, spille et brætspil, bage eller lave noget kreativt – får de ofte nogle lange, dejlige timer sammen eller hver for sig. Og ofte siger de bagefter, at det var rart. Og jeg kan tydeligt mærke forskel på deres humør.

I starten keder de sig og kan ikke finde ro, og lige der skal vi holde fast og ikke bare stikke dem en skærm. Jeg har skrevet et digt om børn og kedsomhed, som måske kan inspirere dig til at holde pinen ud. Du må gerne printe det og hænge det op i skoler og institutioner, hvor forældre kan lade sig inspirere. 

Digt om børn og kedsomhed

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, så komemr du til et link med en masse lækre resurser til dig – og får mulighed for at læse, downloade og printe digtet.

Byt skærmen ud med nærvær

Slut dit barns dag af med et nærværende øjeblik. Om aftenen renser jeg børnenes sind og hjerner med børnemeditationer. Min ældste datter beskriver en tur i “Hjerternes Dal” eller “I mit hjerte”: “Som at få et indre brusebad”.

For mig er det lige så vigtigt at vi hjælper dem med at rense sig indvendigt, som udvendigt. Og lader vi skærmforbruget stige og stige uden at detoxe og rense, er det lidt ligesom, hvis vi lod dem gå og blive mere og mere fyldt op indeni, uden at sende dem et mentalt brusebad.

Hvad gør I hjemme hos jer for at begrænse skærmtiden? Skriv en kommentar herunder.

Køb bogen

Slut med skrig og skrål ved sengetid. Den metode, jeg her tilbyder, handler om kærlighed, lys og energi. Måske vil effekten også overraske dig. Tænk engang, hvis alle børn i hele verden faldt i søvn, mens de fyldte deres hjerter med kærlighed! Hvordan ville det forandre verden?

Køb bogen

Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?