Vi må ikke gøre børn overflødige
Vi må ikke gøre børn overflødige
Der er sket noget i vores samfund over tid, som nu får konsekvenser for vores børn. Og det der skulle have været så godt, kan vise sig at være en kæmpe bjørnetjeneste vi gør vores børn.
For nylig lyttede jeg til et familiemedlem, som fortalte om at vokse op i 50’erne på Djursland. Når han havde fri fra skole elskede han at spille fodbold og lytte til musik. Men det var bare ikke altid muligt for ham at gøre det, han havde lyst til. For hjemme på gården knoklede hans forældre og særligt med grisene var der meget at se til. Faren kunne ikke nå det hele og havde brug for hjælp fra sine sønner. Så selvom sønnerne tit hellere ville være sammen med deres venner efter skole, cyklede de hjem til gården og gav en hånd med. For sådan var det. Og far havde brug for hjælp.
Jeg tænker, at det stadig forholder sig sådan på nogle gårde rundt i landet, at der rent faktisk er brug for børnenes hjælp i husholdningen. Men med urbaniseringen og særligt med de enormt mange hjælpemidler vi har fået i vores hustande, er det rent faktisk muligt for os forældre at klare det hele selv, særligt hvis vi virkelig strammer os an og pisker rundt i vores hamsterhjul.
For mange år siden da min elskede mormor levede spurgte jeg hende, hvilke fem opfindelser, der havde gjort den største forskel i hendes liv. Det første hun sagde var penincilin, så hun ikke længere skulle frygte, når hendes fire børn var syge. Det næste hun nævnte var vaskemaskinen, som betød, at hun ikke skulle have kogekone med kar på besøg. Hun voksede op på en gård uden elektrisk lys, og huskede nætterne som meget mørke og nød, da hun fik mere lys efter mørkets frembrud. Men endnu vildere var det, da hun ikke skulle hente brænde og fyre op i ovnen længere, da komfuret også blev elektrisk. Og så var det altså også ret praktisk, da telefonen kom…
At lytte til mormors fortællinger satte mit eget liv i perspektiv, og jeg tænker ofte, hvad jeg mon vil svare, når mine børnebørn måske spørger mig om det samme, når jeg en dag forhåbentligt får lov til at blive mormor.
Vi skal ikke piske rundt
I al den effektivisering, der er sket i vores husholdning, er der desværre sket det, at vi ikke længere har brug for vores børn til at hjælpe til. Der er ikke brug for dem, fordi kogekonen ikke længere kommer på besøg. Der skal ikke samles og kløves brænd etil komfuret og de fleste af os har ikke så mange dyr at passe.
Og mens mikrobølgeovne, gaskomfurer, takeaway, elkedler, brødristere, toastmaskiner og elektriske vaffeljern har gjort livet meget nemmere for os – sker der på samme tid en skævvridning i forhold til fællesskabet i familierne og den måde, vi er sammen på som familie.
Vores børn er kort sagt blevet overflødige i husholdningens kabale. Det skal vi tænke lidt over.
I dag kan børn blive opfattet som dovne af deres forældre. Vi hører fra skolerne, at børnenes sociale egenskaber ikke er så gode, når de starter i skole, og lærerne skal bruge lang tid på at opdrage vores børn. I dag er der for eksempel indkaldt til klassemøde i min datters 1. klasse, fordi børnene larmer alt for meget, når der er vikar. De har ingen respekt for vikaren.
I gamle dage lærte børn helt naturlig at indgå i fællesskaber, fordi der var behov. De havde pligter og opgaver derhjemme, fordi der var behov. De skulle skynde sig hjem, fordi de kunne gøre en forskel.
Det behøver børn ikke i dag, og det har konsekvenser for dem. Når børnene ikke derhjemme lærer at indgå i famliens fællesskab med alt, hvad det indebærer, kan vi ikke forvente, at de kan finde ud af det i børnehaven eller skolen.
Og når de ikke er gode til at indgå i et fællesskab og måske ofte får skæld ud eller føler sig magtesløse, fordi de andre larmer, trives de ikke nær så godt. Det går ud over selvværd, selvtillid og giver et billede af ikke at kunne gøre en forskel.
Det skal vi lave om på. For børn har brug for at føle, at de gør en forskel. De har brug for et trygt sted at lære, fejle, prøve igen, lykkes og gro. De har brug for, at vi har brug for dem – og de elsker at gøre os glade og er verdens bedste hjælpere. Ja faktisk kan de meget nemt gå fra at blive betragtet som dovne til små superhelte, hvis vi er bevidste omkring vores måde at opdrage dem på til at være en del af en fællesskab.
Nyt online program
Derfor har jeg lavet det nye Online program: Sådan får du dit barn til at hjælpe til. Det starter måske med en opvaskemaskine eller en skraldespand og mere hjælp til forældrene – men det udvikler sig hurtigt til meget mere end det. At have opgaver i hjemmet og bidrage skaber en nytteværdi, en fornemmelse for at tage ansvar, en lyst til at gøre en forskel – som bygger selvværd, selvtillid og klæder dit barn på til at gøre en forskel i verden. Når dit barn lærer at indgå i jeres familiefællesskab smitter det af i skolen og i børnehaven.
Rigtig god fornøjelse. Og nyd den hjælp du får <3
