Det lykkelige liv

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

De små øjeblikke

Hvad er det lykkelige liv for dig?

Hvad nu, hvis det der virkelig tæller, når vi en dag skal herfra, er de små øjeblikke, hvor vi har følt kærligheden så intenst, at den har lagret sig i vores hjerter som et hjerteminde?

Hvad nu, hvis vi ville få det bedre af at opdage, hvad lykken består af mens vi stadig forhåbentligt har masser af tid tilbage at leve i?

Hvad nu, hvis vi kunne lære vores børn at dyrke den form for kærlighed mere intenst, som små blomster i en indre køkkenhave?

Tænk sig at gå rundt som barn og føle sig rig på din indre køkkenhave af hjerteblomster…

Det lykkelige liv

Jeg tror, at det lykkelige liv består af en perlerække af små øjeblikke af lykke. Spørgsmålet er, om vi når at opfange dem, når vi haster af sted i jagten på lykken, som jeg skrev om i min forrige blog.

Spørgsmålet er også, om vi dvæler nok ved de hjerteminder, vi allerede har fået i livet. Forstår vi, hvor betydelige de er, og værdsætter vi dem for, hvad de er? Små øjeblikke af lykke, der til sammen har potentiale til at give os en følelse af et lykkeligt liv. Det er jo mega vigtigt! Synes du ikke?

Vores hjerteminder trækkes som perler på en snor, hver og et minde unikt og smukt og udgør tilsammen en overvældende symfoni af skønhed. Tænk hvor beriget man kan føle sig, hvis man lærer at dyrke sine hjerteminder. Det handler min nye bog om – at lære at dyrke den kærlighed, vi allerede har fået mere og næres ved den. Vi må dvæle lidt mere ved det, der giver næring.

Hjerteminder - ny bog

Dvæl ved hjerteminderne

I min nye bog Hjerteminder rejser vi igen til Hjerternes Dal og finder vores Kærlighedsbjerg. I skæret af vores Hjertelys i vores hjerterum finder vi en magisk svævende reol. Når vi i hjertemeditation kommer tættere på den, kan vi se og/eller mærke, at hjertet gemmer på nogle af de fineste juveler, vi har med os i livet – nemlig vores helt særlige hjerteminder. Dem finder vi nu frem og dyrker sammen. Vi skruer op for taknemmeligheden, bliver nærværende, sanser minderne på ny og får måske endda nye oplevelser med gamle minder.

Det sidstnævnte har jeg allerede hørt om fra flere af mine testlæsere, som fortæller at deres børn genoplever minder fra deres barndom med en ny forståelse og oplevelse af dem. Det i sig selv er fantastisk, især når minderne omhandler nogle mennesker eller dyr, børnene har kær, men som ikke er her mere i fysisk form.

Det var faktisk præcis sådan en oplevelse, som moren til 8-årige Karla skrev til mig om, der fik mig til at skrive Hjerteminder.

”Jeg ser bedstefar komme gående hen til mig med en
vandkande. Han krammer mig, og så vander vi blomster.
Mormor sidder og spiser is, og så spilder hun ud over det hele,
så vi kommer til at grine. Pludselig er hele vores familie der,
og vi griner alle sammen, og jeg kan dufte blomster og høre
vinden i træerne imens.”

I Hjertelys meditationen fik Karla en ny oplevelse med sin afdøde bedstefar, der var så smuk, at det satte tusinde tanker i gang i mig, som blev til Hjerteminder. Tak for det Karla! Børn er så kloge og kan lære os så meget om livet, hvis blot vi lytter.

På den måde og flere andre kan bogen også hjælpe børn i sorg og savn. Vi holder minderne i live. Jeg vil skrive mere om, hvordan Hjerteminder kan hjælpe børn, der sørger eller savner i et kommende separat blogindlæg.

Bogen udkommer d.1.5.2022 og kan forudbestilles indtil 20.4.22 med rabat. 

HJertepakken graugaard

Hjerteminder

– Lær dit barn at dyrke kærligheden udkommer 1.5.2022 og kan købes her.

 

Hjerteminder - ny bog

Hjertelys-serien

Hjerteminder er nummer to bog i serien Hjertelys. Du finder frem til 20.4 et godt tilbud på at købe de to bøger sammen i forsalg.