Bekymrede børn ved genåbning

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Bekymrede børn ved genåbning

Hvor var du, da du fandt ud af, at Danmark skulle lukke ned i marts 2020? Hvordan reagerede du? Hvordan har corona årene været hjemme hos jer? Hvilke fordele har der været og hvilke ulemper? Der er god grund til eftertanke her knap to år efter nedlukningen, hvor Danmark smider de sidste restriktioner og landet åbner op igen.

Det er jo på mange måder en festdag, som skal fejres med restaurantbesøg sammen med en masse venner. Eller hvad? Er du blandt den tredjedel af befolkningen (Kilde Go’ Morgen DK) som ikke helt er oppe at ringe i dag, fordi genåbningen også vækker bekymringer?

Hvad med dit barn / dine børn – hvordan har de det? Er du den bekymrede type, er der god chance for at de bekymrede gener er gået i arv. Der er også god chance for at din egen bekymring smitter af på dit barn.

Bekymringsmonsterets coronafest

Corona har været en stor fest for bekymringsmonsteret, som står og larmer med alt det, der kan gå galt. Når først vi er kommet til at zoome ind på monsterkanalen, fyrer monsteret gerne brænde på bålet og åbner op til endnu flere bekymringer. Kender du det?

For rigtig mange forældre har det været svært at holde sine egen corona-bekymringer for sig selv. Det er fuldt forståelig. Det kan ikke undgås, at børnene har mærket vores bekymringer. Jeg hører om stigende antal henvisninger omkring børns overbekymring og angst i forhold til Corona fra skolelærere, praktiserende læger og min medforfatter til “Monstermanualen til børn med mange bekymringer“, psykolog Stine Hæk, oplever også en stigende tilgang i klinikken.

Den mest solgte bog i januar af de mange, jeg har på hylden i boghandlerne, har da også været netop Monstermanualen. Så mange at 4. oplag netop er sendt i trykken.

Hvad kan du gøre?

Da skolerne åbnede op første gang efter nedlukning, lavede jeg et interview med Stine Hæk om, hvad vi som forældre kan gøre. Principperne er præcis de samme her ved genåbning af hele landet.

Se med her:

I “Monstermanualen til børn med mange bekymringer” har vi en sektion, vi kalder “Monsterskolen for forældre”.

Den skole har vi skabt, fordi det dumme monster også er blevet virkelig god til at sætte fælder op for forældre, som vi går i igen og igen. Sagt med andre ord er, hvad der virker logisk at gøre, når et barn udtrykker bekymringer, ikke altid virksomt. Det er ikke logisk!

Læs videre i næste blog om Monsterskolen for forældre.

Er du utålmodig, og vil du bare i gang? Køb bogen herunder:

 

Monster-manualen

“Monstermanualen giver dig en nem tilgang til hvordan I selv kan hjælpe jeres børn ud af ængsteligheden. Jo hurtigere I sætter ind jo bedre. Bogen er egnet til børn mellem 7-12 år og kan også fint bruges i skolerne. Alt for mange børn oplever angst i deres hverdag. Det vil vi gøre noget ved. Sammen med jer som medspiller giver vi børnene poweren tilbage.