Gitte Winter Graugaard
International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning
Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde...
Adventsspiral og lanternefest
Hvis du så pressemøde i går med statsministeren om Coronavarianten Omikron, kan det være, at du hænger lidt med hovedet i dag. For nu lukker landet ned igen… Julefrokoster aflyses, børnene sendes hjem, og vi skal igen bekymre os, om vi kan holde jul med vores ældre, komme på den planlagte juleskiferie osv.
Som jeg skrev forleden dag i en post, der blev delt vidt og bredt, bestemmer vi selv, om vi vil holde fokus på frygten eller håbet. Jeg vælger håbet, og jeg vælger at tage mine børn med ind i håbets glædesdans og magi.
Faktisk har jeg allerede oplevet denne december som værende fuld af magi. I sidste uge havde jeg det, som om jeg gik rundt i en magisk julekalender og åbnede låger og fik ledetråde til min vej frem. Det var helt syret og så livsbekræftende. Mine børn syntes, at jeg var godt tosset, da jeg fortalte om ´’ikke tilfældige tilfældigheder’ ved middagsbordet fredag aften og bad dem om at opdage lignende ledetråde i deres eget liv. Men inde bag forundringen i deres øjne, sporede jeg håb. Når mor tror på magi, er det nemmere selv at tro på det, og sådan spirer håb…
Bær håbet frem med lys
Udover, at du kan læse mine skønne bøger med børnemeditation ved sengetid og i den grad skrue op for hjertelyset, håbet og glæden ved at være sammen, har jeg i dag et par traditioner, du kan dykke ind i.
Begge har rod i Steiner-pædagogikken, som rummer så meget fint. Vi skal kigge på lanternefest og adventsspiral. Jeg elsker adventsspiralen, som Lotte fra Børn, natur & mindfulness har introduceret mig til. Med dette lille indlæg håber vi at kunne inspirere jer til at tænde lys i mørket.
Saml en lille gruppe børn og lav lanterner og adventsspiral med dem. Når det hele lukker ned, lukker vi op for hjerterne og spreder hjertelys.
Tag med os til Lanternefest
Sidste år lavede vi adventsspiralen og lanternefesten som en del af vores festival “Vi lyser i mørket”. Se vores lille indslag om lanternefest og adventsspiral fra skoven, hvor vi besøger Ingelise, ræven og ormen og tænder hjertelys i det online program, der nu hedder Hjertelys. Find videoen og øvelsen “Lanternefest” i “Familie-krearummet”.
Jeg har sat den til gratis visning i en uge frem, så du kan få inspiration både som pædagog, lærer og forælder.
Derinde finder du også en pdf fra Lotte med inspiration til at lave lanterner, som I kan sætte ud i mørket og gerne dele med borgere omkring jer, der har det svært. Se meget mere i videoen.
Find dit indre barn og leg
Som du kan se, leger Lotte og jeg stadig, og vi finder en stor glæde i disse små sammenkomster. For der i legen nærer vi vores indre børn og får kontakt til vores egen kreativitet.
Det handler ikke om perfektion, det handler om glæde. Så vi vil opfordre jer til at kaste jer ud i sangene, legene, og ritualerne med åbne hjerter, uanset om I synes I kan synge eller er kreative.
Alle indre børn er kreative og kan synge, så når du lukker ned for din kreativitet og ikke tror du kan lege, er det tid til at lege og finde dit indre barn igen, Har du brug for en lærermester, så kig på dit barn eller din børnegruppe og leg dig med ind i deres eventyrlige lege. Meditation er i øvrigt genialt til at lukke op for kreativitet. Har du selv brug for meditationer, så se mere her i mine lydfiler til voksne og børn + 12 år. Der ligger en om juleglæde – som du i øvrigt får adgang til i Hjertelys programmet.
Skru op for kreativiteten
Vores børn er så vant til at få ydre stimuli fra skærme, internet og spil, at det i dag er endnu mere vigtigt, at vi lærer dem at finde ind til deres egne ressourcer indefra og bevare kontakten til deres indre, de har med sig fra barnsben, men lige så stille aflærer sig, som de bliver ældre – og som de desværre ofte aflærer gennem en spejling af os voksne.
Men derinde i hjerterne, hvor kærligheden kommer fra, finder vi ind til kreativitet og fantasi, som giver vores børn en oplevelse af at også de kan tilføre, skabe og kreere i vores verden. Fordybelsen som kommer via hjertemeditation og heartfulness er så fantastisk. Kreativitet må aldrig blive en kæmpe mangelvare i vores børns liv, og vi voksne har ansvaret for hele tiden at lukke op til vores børns kreativitet. Det skrev jeg en artikel om til The Yoga Magazine.
Find de indre resurser
Når vores børn får øje på de mange ressourcer, de har indeni, finder de også vej til indre ressourcer, som kan hjælpe dem, når livet er svært, og de møder modstand og udfordringer. Stress kommer, når summen af belastninger over tid overstiger summen af ressourcer.
Belastninger er der masser af i vores måde at leve på, hvor alting skal gå så stærkt, og forventningerne er tårnhøje. Derfor er det i dag endnu mere vigtigt, at vi lærer vores børn deres indre ressourcer at kende. Så de kan skrue op for dem, når belastningerne bliver for store og lære at finde balance.
Når du mediterer med dit barn eller en børnegrupper, giver du dem et virkelig vigtigt værktøj med frem i livet.
Bed dit barn tegne de billeder, han/hun ser, eller beskrive de følelser, han/hun får i løbet af meditationerne. Det er så vidunderligt.
Ønsker dig en magisk tid med dit barn og hjertemeditation.
Skru op for Hjertelyset
Er I vilde med Børnemeditationerne I mit hjerte, vil I også elske Hjertelys. Sid på sengekanten og skru op for jeres Hjertelys sammen. Find din lille lysbærer frem og bær lyset ud i livet. Der er julerabat og du finder også en samlet pakke med Hjertelysprogrammet i shoppen.
Hjertelys-programmet
Få adgang til videoen, pdf’en og resten af programmet her