Gitte Winter Graugaard
Som barn elskede Gitte bøger og drømmen om selv en dag at blive forfatter blev født tidligt. Lysten til at åbne op til vores indre universer med børnebøger, der styrker den mentale sundhed, åbner op til fantasien, lærer børnene at finde balance er bare nogle af de drivkræfter, der ligger bag Gittes efterhånden omfattende forfatterskab. Du vil hurtigt se, at ordet “hjerte” går igen i titlerne. Det er ikke tilfældigt, for Gitte tror på, at en tæt hjertekontakt giver utroligt mange fordele frem i livet. Det har hun selv erfaret og giver nu kunsten videre til tusindvis af børn verden over. Det hele startede i Danmark, men Gitte er på en global mission og ønsker at lære 1.000.000 børn at fylde sig selv op med kærlighed. Dine børn kan blive de næste.