Gitte Winter Graugaard
International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning
Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde...
Det er sæson for lejrskole lige nu. Overalt i landet står skolebørn på parkeringspladser med tasker, soveposer, gummistøvler og kæmpe madpakker. Om lidt kommer bussen og tager dem med ud til en hytte, hvor en masse sjove timer venter. Mange af børnene har glædet sig i ugevis. De har talt om lejren i skolen og om alt det de skal lave. De har planlagt, hvem der tager hvad med og har fået deres sovegrupper.
Men på parkeringspladsen står 1-2 børn lige nu og kæmper. Tårerne presser sig på. De står tæt ved deres forældre. Måske græder de allerede. Måske lukker de ned og trækker sig ind i sig selv. Måske er familien ikke mødt op endnu, fordi nedbruddet kom lige inden afgang. For ikke alle børn elsker lejrskole. Nogle børn er ikke klar til at undvære mor og far.
Der står også nogle børn, som ikke decideret er ængstelige, men bare bekymrede for at skulle væk hjemmefra. De er særligt bekymrede for, hvordan natten skal gå og om de nu kan falde i søvn.
Sådan var det for et barn, vi har fået en mail fra. Læs med her og hør også om vendepunktet.
Sådan kom Louise med på lejrskole trods savn:
Vendepunktet
“For to år siden skulle min datter på lejrskole og det virkede tæt på umuligt, da hun havde mange bekymringer og ikke turde sove ude. Men så gik vi i gang med Monstermanualen og det blev et vendepunkt.
Langsomt tog vi et skridt ad gangen med bogens små øvelser og opgaver. Vi involverede hendes lærere og udstyrede også dem med bogen. Min datter fik lavet sin egen monstermanual og brugte den aktivt som sit redskab både før og under lejrskolen. Hun endte med at gennemføre lejren. Det var en kamp og en stor sejr!
Efterfølgende har hun selv udtrykt at hun faktisk ikke har hjemve mere. Nu er hun så startet i en ny klasse her to år efter og bliver bedt om at tage tre ting med i skole som viser hvem hun er. En af de tre ting hun gerne ville tage med var sin egen monstermanual! Det viser mig at hun også selv mærker den proces som et vigtigt vendepunkt for hende.
Tusind tak fordi I skrev den bog!
Hilsen en taknemmelig og stolt mor.”
Monstermanualen hjalp Peter med på lejrskole
Da Monstermanualen udkom havde vi en del presse, bl.a. en fin artikel i “De frie Skoler”. En af de lærere der også brugte bogen i forbindelse med lejrskole, gjorde stort indtryk på mig med sig historie, om hvordan Monstermanualen hjalp flere af hendes elever på lejrskole.
“Arbejdet med Monstermanualen har også været et redskab eleverne imellem. De er blevet bedre til at forstå hinanden og til at vide, hvad der er på spil, når en klassekammerat for eksempel ikke har lyst til at spille bold i frikvarteret eller bliver ked af det til idræt. »Jeg hørte en dag to af de meget bekymrede piger gå og tale sammen, hvor den ene så sagde til den anden: Tror du ikke bare, det er dit monster, der taler?«
Et andet eksempel tilhører en dreng, der havde det meget svært med at sove ude. Han lavede som et delmål i sin monstermanual, at han skulle med på klassens introtur i starten af skoleåret. Og det lykkedes ved fælles hjælp, fordi klassekammeraterne bakkede ham op og roste ham for at gennemføre det, så både drengen selv og moderen havde tårer i øjnene, da klassen kom hjem igen.
»Det giver dem en fællesskabsfølelse i stedet for før, hvor de ofte sad med en følelse af ensomhed. Før kunne de blive mødt med ”ej, hold nu op”, eller ”lad være med at tænke på det”. Nu er der en fælles forståelse«, siger Dorthe Kastberg. »Det er så lidt voksenstyret, for det er børnene selv, der har formuleret deres manual og det, de har behov for, når de har det svært. Det giver dem noget af den selvtillid tilbage, som monsteret har ædt af gennem flere år.
De fanger hurtigt, at de kan klare det her selv, og hvis de ikke kan, så kan de fortælle mig, at nu har de brug for hjælp til at stoppe monsteret. Derfor er det heller ikke så ressourcekrævende for mig som lærer at arbejde med«, forklarer Dorthe Kastberg.«.
Uddrag fra artikel i De Frie Skoler 9, 2018. Ovenstående foto stammer også derfra.
Vil du hjælpe dit barn på lejrskole?
Vil du også hjælpe dit barn eller børn fra din klasse, hvis du er lærer, med at komme med på lejrskole? Se mere om Monstermanualen til børn med mange bekymringer. Læs den hjemme som optakt og læs den også i klassen, hvis du ved at der sidder flere børn med denne udfordring. Så kan de andre elever hjælpe. Bogen egner sig fra 7-12 år.
Tænker du at dit barn ikke har behov for Monstermanualen, men vil du gerne hjælpe med savnet, mens I er væk, kan du læse mere her om at bygge en regnbuebro af kærlighed og lære at fylde den lille sky op med kærlighed.
Det er en god idé at bruge noget tid op til en lejrskole på at træne de forskellige øvelser i både Monstermanualen og Børnemeditationerne i mit hjerte, som den lille sky hører sammen med. Det er i den træning og i den tid, I bruger sammen op til, at magien opstår, som hjælper barnet igennem sine udfordringer. Præcis som moren og læreren jeg i denne blog har skrevet om også gjorde.
Arbejder du med Monstermanualen med dit barn, kan du med fordel bede læreren læse bogen også, så han/hun kan hjælpe barnet på turen med samme terminologi. Mange skolebiblioteker har allerede købt bogen ind. Den står ofte på lærernes bogreol.
Rigtig god fornøjelse. Lad ikke det dumme bekymringsmonster stjæle denne oplevelse fra barnet. Det skal det ikke have lov til.
Hvad har denne bog betydet for dig og dit barn?
“Alt! Den gjorde et kæmpe forskel for vores søn og hele vores liv. Den ændrede alt nærmest fra dag til dag. Og efter tre-seks måneder havde han vundet så mange kampe mod monsteret, at han begyndte at trives igen. Den bog har betydet alt for os den bog. At få monsteret og min søn “skilt ad” var første kæmpe skridt på vejen, og det voksede han allerede enormt meget af.”
Denne bog hjælper
Læs “Monstermanualen til børn med mange bekymringer” som optakt til lejrskole.
Brug skyen
Den lille kærlighedssky gør lykke, når vi savner. Læs mere om den og om at bygge en regnbuebro af kærlighed.