Hver fjerde lærer føler sig stresset!
Foto: Mia Brinkmann Politiken
Af Gitte Winter Graugaard
Hver fjerde lærer føler sig stresset!
Det er DYBT bekymrende, at hver fjerde lærer føler sig stresset i sin hverdag. For det første er det vildt synd for de her lærere, som ofte er de vildeste ildsjæle, at de brænder ud pga for stort et pres. Sådan skal det ikke være!
Og for det andet er det så synd for elever, der har stressede lærere. Og hvis hver fjerde lærer er stresset, er det jo helt vildt mange børn, det går ud over! Sådan skal det ikke være!
I en periode med et barselsvikariat i min ældste datters klasse fik hun en midlertidig lærer. Der var ingen tvivl om, at hans nye rolle blev en kæmpe stressfaktor for ham. Han skældte ud dagen lang og blev mere og mere rasende. En dag kom hun hjem og sagde, at han havde røg ud af ørerne, når han skældte ud, og at hun blev så ked af det, også selvom det ikke var hende, han skældte ud.
Vi ved alle sammen, at stress får os voksne til at omgås børn mere kontant, mere surt og med langt lavere overskud. Og det er klart, at det både påvirker trivsel og læring, når læren er stresset. Det kan der ikke være nogen tvivl om.
Hvorfor er lærerne stressede?
»Vi ved generelt fra forskning, at folk, der har høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har øget risiko for nedsat psykisk velbefindende. Desuden ved vi, at det giver stress, når man ikke føler, at man kan udføre sit arbejde i tilstrækkelig faglig kvalitet – hvis man oplever ikke at have tid nok til kerneopgaverne« Udtaler Malene Friis Andersen, autoriseret psykolog og stressforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i nedenstående artikel.
Hvad kan vi som forældre gøre?
I artiklen lover Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen at gøre en indsats for de offentlige ansatte. Det er altid godt. Men vi må som forældre også kigge på, hvordan vi kan lette lærernes hverdag og hjælpe til. Vi kan ikke bare aflevere vores unger klokken 8 og hente dem igen kl. 16 og tænke – at det er skolens ansvar, at min lille guldklump lærer en hel masse, har masser af venner og har haft en dejlig dag. Det gælder i øvrigt også i de store klasser.
Der er masser af ting, vi selv kan gøre hjemme, for at vores barn har det bedre i klassen dagen efter. Det handler om at se på hvert af vores børn og finde ind til, hvad der skal til for at barnet har det bedst muligt og har mest energi til dagen, der kommer.
Her er 6 gode råd:
MERE SØVN
Søvn er så vigtig for vores børns trivsel. Vi ved, at børn i gennemsnit i dag sover en time mindre, end vi gjorde for 25 år siden. Bare en halv times søvn mere i hverdagen, kan gøre underværker. Rigtig mange af mentale udfordringer mange børn har, ville kunne afhjælpes med mere søvn.
SUND MADPAKKE
Lav en god sund madpakke, så blodsukkeret har det godt hele dagen. Sultne, tørstige børn er ikke nær så læringsparate. Tal med dit barn om vigtigheden af mad og drikke. Også i de store klasser, hvor der ryger enorme mængder junk ned. Lav madpakken sammen med barnet og lad dem gradvist overtage madpakkerne, så de selv indenfor en sund ramme har medinflydelse.
MERE MOTION
Sørg for, at børnene bevæger sig hver dag. Start med at cykle eller gå i skole. Forskning har vist, at børn der cykler i skole er mere undervisningsparate i de fire første timer af dagen, end de der bliver kørt.
SKAB RO
Pausetid – skab ro om eftermiddagen. Alt for mange børn suser rundt til alt for mange aktiviteter og har et alt for højt tempo. Særligt er det vigtigt, hvis børnene også bor i to familier. Skab også mere ro i weekenden. Både lærere og pædagoger melder tilbage, at mandag morgen er børnene mest trætte. Det kan jo ikke være rigtigt! Det er vores ansvar, at børnene hviler ud til mandag morgen, så de får en god start på ugen. I forhold til søvn anbefales det at sengetider så vidt muligt overholdes i weekenden. Faste sengetider har stor betydning for vores børns søvn. Selvfølgelig kan man en gang i mellem være længere oppe, men det er ikke sundt, hvis det er hver weekend.
SLUK SKÆRMENE
Både din egen og dine børns. Giv dig selv lov til at lægge din telefon fra dig, fra du kommer hjem fra arbejde til børnene er i seng. Og sæt en timer på, så børnene ved, hvor længe de må se på skærm eller spille. Herhjemme har vi skærmfrie dage og ferier, og det kan virkelig anbefales.
FAMILIEFÆLLSSKAB OG ANSVAR
Fællesskab – skab en god base hjemme, hvor det er rart for alle at være. Så kan I give hinanden energi og passe på hinanden, i stedet for at glide væk fra hinanden som satelitter i universet. Lær børnene, hvad et godt fællesskab er derhjemme, så tager de det med ind i skolen og bliver bedre kammerater og hjælper mere til med klassens opgaver. Det betyder også, at den enkelte elev lærer at tage ansvar for at have de ting med, der skal bruges i skolen.
Forældreforedrag
Jeg holder foredrag til forældre i hele landet og kan bookes af skoler, foreninger og institutioner til at tale om søvn, nærvær, trivsel, ro og fællesskaber.