Forstå dit barns drømme
Forstå dit barns drømme
I episode 5 er jeg taget til Valby for at interviewe drømmeforsker og foredragsholder Michael Rohde, som fortæller os mere om børns søvn og deres drømme. Hør med her, og bliv klogere på hvordan du kan hjælpe dit barn med hverdagens udfordringer ved at spørge ind til hans eller hendes drømme. Få også lidt tips til, hvordan du kan tolke dit barns drømme, og hvad du kan gøre ved night terror og mareridt. Hvad er REM søvn og hvordan minder den tilstand om meditation? Michael kommer med et dejligt bud på, hvorfor det er dejligt at sove efter børnemeditation.
Vært: Gitte Winter Graugaard
Mere om børns drømme
Læs mere om børns drømme.
Mere om mareridt og night terror
Her er link til den omtalte blog om mareridt og night terror fra Michaels egen side.
Er du gravid?
Michaels nyeste bog om drømme er til gravide. Mange gravide drømmer mere og voldsommere og mens mange har en tendens til at tie omkring drømme om baby, mand eller sig selv under graviditeten, opfordrer Michael til at se drømmene som en gave til den lille familie. Følg Michaels gode råd til, hvordan drømmene kan guide jer til et bedre forældreskab.
Hej Michael. Jeg er gravid i uge 33 og har mange vilde drømme. I nat var jeg på et hotel der brændte, jeg nåede ud og var ikke bange i drømmen.
Hej Camilla. Michael læser ikke med her, men han vil rigtig gerne høre fra dig – da han som jeg skrev på facebook leder efter gravide, der vil fortælle om deres drømme som cases i Michaels nye bog. Du kan skrive til ham her: https://michaelrohde.dk/kontakt/