Skærmpyramiden

Skærmpyramiden 

Børns Vilkår har udgivet en Skærmguide til forældre omkring børn og skærmtid. Skærmguiden er lavet til dig, som gerne vil have hjælp til at tage stilling til, hvad dit barn kan lave på skærmen, hvad du synes, det må lave på skærmen, og hvilken rolle skærmene skal spille i jeres familie.

“Sandheden er, at vi stadig ikke ved ret meget om, hvordan skærmene præcis påvirker vores børn og unge, men vi mener, at der efterhånden er viden nok til at konkludere, at vi bør være mere forsigtige, end vi er i dag.”
Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår

I den forbindelse blev jeg i dag interviewet til TV2 News om mine erfaringer som mor i det dilemma, der oftest opstår, når vi siger nej til skærmtid til vores børn. Jeg linker til TV2 Play og emnet påbegyndes efter ca. 18 minutter.

De sjælsforladte skærme

Der er mange smarte ting ved skærme, som gør, at vi kan kommunikere over afstand. Men vi må forstå, at vi ikke kan mærke hinanden gennem en skærm. Det kan være ganske skræmmende, hvis man er et lille barn. Kontakt via skærm er ikke nok for børnene. De har brug for at mærke, at de hører til, så de kan forbinde sig til sig selv, andre og naturen. Man kan godt forbinde sig via sociale medier og sms’er, men føler man sig forbundet?

Det er som en iphone uden en oplader. Hvis den ikke bliver plugget ind i strøm, går den tom for energi. Hvis et barn ikke bliver plugget ind i sig selv, i naturen eller i andre mennesker sådan rigtigt – så det kan mærkes. 

I forbindelse med de mange debatter om skærmene, må vi spørge os selv om det er skærmen i sig selv, der er mest ødelæggende for mennesket og især barnet, eller det fravær af dyb kontakt, som skærmen ofte erstatter digitalt – d.v.s. uden sjæl. Det gør mig dybt bekymret og er en af grundene til at jeg i øjeblikket er ved at gøre min 5. børnebog om hjertet klar til jer, Hjertebroen – lær dit barn at føle sig forbundet. 

Den svære skærmtid

Siden mine børn var små, har jeg i store træk ageret og navigeret omkring skærmtid, som de anbefalinger Børns Vilkår nu kommer med. Særligt lægger jeg mærke til at:

1. De yngste børn fra 0-2 skal ikke have skærmtid overhovedet, 2-5 årige max 5 timer om ugen og ikke mere end 45 minutter per dag.
2. Det er mere vigtigt at kigge på indholdet end på antal minutter per dag
3. Vi forældre skal være gode rollemodeller.

Jeg har tidligere skrevet forskellige blogs om emnet bl.a. børns digitale lykkejagt, digitale detox for børn og i min TEDx talk taler jeg om, hvad konsekvensen af den digitale barndom kan være. I dag i interviewet havde journalisterne hæftet sig ved min brug af den digitale skærmpyramide. Jeg sad på Skagen Fiskerestaurant, da de ringede, men det skulle da ikke hindre mig i lige at lave en kopi. Den får du her:

Del din barns skærmtid op som en skærmpyramide

Tænk på dit barns skærmtid som en kostpyramide. De bedste fødevarer, som er sundest, ligger forneden og de mindst sunde foroven. Sådan er det også med skærmenes kalorier. Der er nogle kalorier, der er bedre end andre.

Jo bedre indhold, der er i det mine børn ser, jo mere må de se. For mig betyder kvalitet, at der indgår en form for læring. Det kunne være kulturhistorie som i Matador, Anne fra Grønnebakken, eller viden i dokumentarprogrammer om planeten, dyr eller andet, eller lydbøger.  

I midten af skærmpyramiden ligger semi gode serier, som dog kan accepteres, hvis børnene ser det uden undertekster, så de fx lærer lidt engelsk.

I toppen ligger den konstante scrolls af reals eller reality tv mm. Det er de tomme kalorier, som ikke give ros noget som helst godt, andet end at stjæle vores tid, som jeg også taler om i min TEDx talk.

Prøv at tegne en skærmpyramide med dit barn og bed dit barn sætte de forskellige ting, han/hun ser ind på forskellige felter. Tag en snak om, hvad I synes er godt i forhold til jeres skærmregler hjemme hos jer. 

Se skærm sammen

På TV2 News i dag talte vi også om, at det der ligger nederst i skærmpyramiden oftest også er noget, jeg gerne vil se med mine børn. Vi skaber et hyggeligt rum for at se en film eller en serie sammen og husker hinanden på ikke at sidde med en anden skærm i hånden imens.

En af mine store bekymringer i dag i forhold til ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge, er at vi i familien nemt kan komme til at sidde i hver sit rum med hver sin skærm. Det tror jeg er meget usundt i længden.