Nu tændes tusind hjertelys

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Nu tændes tusind hjertelys

Jeg elsker den fine svenske julesang “Nu tændes tusind julelys”. Den er virkelig smuk. Jeg elsker, som I ved, også Hjertelys og fik derfor lyst til at omskrive sangteksten lidt.

Når jeg synger den, tænker jeg på hjertelys og får en magisk fornemmelse af julelys også. Måske vil I synge den til jeres adventshygge på søndag? Måske kan den også varme jeres julehjerter rundt om træet juleaften.

Download den her:

Nu tændes tusind hjertelys

Nu tændes tusind hjertelys 

 

Lys, håb og fred

Melodi og oprindelig tekst er skrevet af lærerinde, Emmy Köhler, fra Sverige i 1899. Hun var en del af en gruppe af kvindelige kunstnere, der henvendte sig særligt til børnene. På denne tid voksede kirkelige bevægelser frem over alt i Norden.

Én af dem er Emmy Köhlers smukke julesang, der hurtigt blev populær som en fast del af julerepertoiret i mange lande. Sangen handler om det kristne fællesskab om at tænde julelys, der påkalder både håb og fred…

“Det er det store åbne himmelhvælv juleaften, der påkalder det vidtspændende syn, oplevelsen af de kristnes fællesskab om at tænde julelys, hvad man også gjorde, før juletræer blev almindelige, og ligheden mellem dem og stjernerne på nattehimlen. Begge former for lys reflekterer julens glade bud, og stjernen over Betlehem påkaldes til at lyse med håb og fred, ikke blot ind i hvert eneste hjem, men videre ind i ”hvert et hjerte” (Højskolesangbogen)

Vi lever i en tid, hvor børnene og de unge virkelig har brug for, at vi giver dem håb.

Julehjerternes mange kamre

Julen er som bekendt hjerternes fest. Nogle gange glemmer vi det bare lidt midt i alt det, vi synes, vi skal nå. Da er det rart at blive mindet om, hvad julen egentligt går ud på.

Vil I tænde op for jeres eget indre julelys, kan i bruge min meditation “Jul i mit hjerte“. Den er god til både børn og voksne.

I kan også kravle under et tæppe og læse min bog med børnemeditationen “Hjertelys – lær dit barn at skrue op for livet” og skrue op for lyset i jeres hjerter.

Julesorg og hjerteminder

Når tusind julelys tændes, og julen sig nærmer, kan en bølge af julesorg også komme trillende. For i julen mindes vi alle dem, der har stået vores hjerte nær og stadig gemmer sig indeni i os. For børnene er der også mange traditioner forbundet med julen, og måske er nogle af dem svære at komme igennem i år.

Sæt jer godt til rette med tæpper og en kop te og bevæg jer ind i hjerterne sammen. Herinde gemmer vi på det fineste, vi har fået med os gennem livet – nemlig vores hjerteminder. Vær med minderne lidt, så bliver savnet nemmere at bære. Med bogen “Hjerteminder – lær dit barn at dyrke kærligheden” træner vi vores sind i at gå fra savn til taknemmelighed – fra mørke til lys.

Når I lytter til min meditation “Jul i mit hjerte”, kan I måske endda være så heldig at få kontakt til dem I savner. Jeg oplever at sløret mellem verdener er særligt fint ved juletid.

Du finder begge bøger i shoppen i et samlet pakketilbud.

Glædelig hjertejul. Pas godt på hinanden og særligt de små.

 

Hjerteminder - ny bog

Hjertelys-serien

Hjerteminder er nummer to bog i serien Hjertelys. Du kan købe de to bøger sammen i en særlig pakke.

 

Nu tændes tusind hjertelys<br />

Jul i mit hjerte (lydfil)

Find ind i dit hjerte og find ind til juleglæden. Husk på, at julen er hjerternes fest. Tag med og se hvem du møder i dit indre, der kan hjælpe dig til en dejlig jul. Det er dejligt for børn og unge at lytte med til denne også.