Gitte Winter Graugaard
International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning
Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde...
Sjælen i deres øjne
Man kan se sjælen i deres øjne, hvis man tager sig tiden til det.
Alle børn bærer sjælen i deres øjne, men nogle børn – ofte oversete i den store sammenhæng – er tydeligere bærere af deres sjæl end andre.
De her børn bærer en skattekiste af guld for de forældre og lærere, der forstår at åbne den. Når jeg kommer ud i skoler og i andre sammenhænge og fortæller om mine bøger og mediterer med børn, spotter jeg hurtigt de her særlige børn.
De taler ofte anderledes end de andre børn, ser på mig med andre øjne, har et dybere blik og stiller andre spørgsmål. Er de allerede i balance, beriger de mig med deres visdom. Er de ikke, elsker de, når vi går i gang med at meditere og lyser helt op efter kort tid.
Endelig lukkede øjne
Tænk sig, at kunne få lov til at sidde i klassen med lukkede øjne og være i sin egen verden uden at skulle forholde sig til alle de andre. Det er luksus for de her børn, som ofte bliver presset af andres værdier og normsæt i en skole med karakterer og målstyring.
Vi taler om en helt masse forskellige ting i de klasser, jeg besøger, og ofte viser de sensitive børn gennem deres spørgsmål og svar, at de har en særlig kontakt, en særlig empati. De kan fortælle om særlige forhold til en søskende, et dyr, naturen, engle, afdøde eller andet. Jeg glemmer aldrig de her børn, for de gør så stort indtryk på mig.
Jeg oplever også, at de andre børn i klasserne får nyt syn på de sensitive børn, når vi taler om meditationerne bagefter eller de tegner, hvad de har oplevet i meditationerne. Det giver en ny respekt og forståelse, som skaber rummelighed og hjælper på accepten af mangfoldighed.
En lille engel på min vej
I juni 2019 underviste jeg en 3. årgang i Nottingham i “hjertelys-meditation“. En lille pige gjorde særligt indtryk på mig. Allerede om morgenen havde jeg spottet hende. Hun sad stille udenfor et klasselokale, fordi der var for meget larm. Rektor, en fantastisk ildsjæl, tilbød hende morgenmad fra den kasse af bagels, hun havde klar til de sultne børn fra et belastet kvarter nærved.
Pigen kiggede på mig med helt særlige øjne, og vi havde en hel samtale uden ord – blot med smil og øjenkontakt, mens vi sad og ventede, og hun gumlede på sin bagel. “Tilfældigvis” var hun en af de 90 elever, jeg den dag underviste. Hun sad i klassen og smilede til mig, da jeg kom ind. Som om hun sagde: “Jeg vidste, at du ville komme til mig”. Jeg lærte klassen at sende kærlighed til dem selv, hinanden, til nabolaget og til dem, der havde særligt behov, og min lille ven strålede som en lille sol. Sikke en lille engel.
Senere på dagen, da jeg skulle gå, mødte jeg hende igen i kantinen. Hun satte sin bakke og kom hen og gav mig et kæmpe kram igen uden at sige noget. Hun vil altid have en plads i mit hjerte og selvom hendes kår er trænge, ved jeg, at hun nok skal klare sig. Fordi hun har kontakt til sit hjerte.
Vil du i gang?
Hjælp eleverne ned i hjertet med hjertemeditation eller tag dem med til Hjerternes Dal. Du kan også booke et forløb til skolen med heartfulness som omdrejningspunkt. Vi har instruktører i hele landet, og jeg kommer også selv ud i enkelte udvalgte forløb. Hold øje med Heartlight Institute, som snart åbner som efterfølger til Momo Academy. Du kan også lære meget mere i mine online forløb til både forældre og lærere/pædagoger.
Sjælen i deres øjne – se den, mærk den. De her børn bærer en skattekiste af guld for de forældre og lærere, der forstår at åbne den.
Skru op for Hjertelyset
Er I vilde med Børnemeditationerne I mit hjerte, vil I også elske Hjertelys. Jeg skrev den oprindeligt til Monstermanualen, men måtte udgive den separat også, da den bare er så smuk. Sid på sengekanten og skru op for jeres Hjertelys sammen. Find din lille lysbærer frem og bær lyset ud i livet.
Køb bogen
Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?