Gitte Winter Graugaard
International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning
Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde...
Styrk dit barns selvværd
Hjælp dit barn til bedre selvværd med børnebøger.
Da jeg var en lille pige, læste min far højt for mig. I dag læser han mest for mine børn, så står jeg gerne i døråbningen og lytter med og bliver fyldt op af gode minder. Bedstefar læs for os, sagde pigerne, da de var små.
Når han læser, vækker han karaktererne til live. Bøgernes hovedpersoner fløj ind på mit værelse og blev meget virkelige for mig. Jeg kunne lege med dem i timevis i deres magiske universer.
Fuld fart gennem Mattisskoven
For fuld fart red jeg med Ronja gennem Mattisskoven, gned på Aladdins lampe, kæmpede side om side med Tvebak, gemte mig med Silas, spiste pinocchio-kugler til morgenmad med Topper, var bange for Hr Storm og elskede i øvrigt Irene TV. Jeg sad i Snedkerboet med Emil, fløj til fjerne himmelstrøg med Hodja og tryllede mig væk mange gange med Troldepus. Så var der alle H. C. Andersens eventyr, som jeg ofte syntes var ret uhyggelige, men alligevel også var tiltrukket af. “Klods-Hans” eller “Hvad fatter gør, det er altid det rigtige” er nok dem, jeg husker bedst.
Mange af moralerne i de mange børnebøger, jeg fik læst højt ved sengetid og i weekenderne, legede jeg mig selv ind i og fandt mine egne veje i. Jeg lærte at tage stilling og byggede mit selvværd op gennem mødet med litteraturen og vores mange eventyr sammen. Jeg var aldrig alene – karaktererne var med mig, og forfatternes moraler lurede lige bag dem. Fælles for mange af de store børnebogsforfattere, som jeg var fascineret af som Cecil Bødker, Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard m.fl. ligger et ønske om at portrættere stærke børnekarakterer, som har udfordringer og lærer af livet – og som bygger et stærkere selvværd op.
I et stærkt selvværd kan drømme gro
Da jeg var 12 år gammel, tog jeg job på skolen bibliotek, fordi jeg elskede bøger. Lige der blev min egen forfatterdrøm født. Mens jeg gik og satte bøger på plads, rettede bogrækkerne op så de stod lige, strøg jeg en finger på bogryggene og tænkte, at jeg en dag også ville være forfatter og åbne landskaber op til børn, som de ville kunne lege i.
Du kan læse mere om, hvordan det eventyr udfoldede sig her.
Da mit eget forfatterskab udviklede sig og kom til at have omdrejningspunkt i meditationer til børn, gik mange af mine drømme i opfyldelse. Nu skrev jeg fortællinger, som børn elskede. Men jeg mærkede også, at jeg ville mere end det. Det blev klart for mig, at de universer jeg ønsker at åbne op for børn, er de indre. Mine bøger skulle være mere end blot underholdning. De skulle lære børn at navigere i livet.
Børnemeditation åbner op til de indre verdener
Som coach møder jeg mange mennesker, som søger svar på, hvad livet har at byde dem. Jeg vil gerne, at børnene lærer at finde deres egne svar indeni og forstår, at de er lige præcis, som de skal være. Bare fordi de er dem. Jeg ønsker at være med til at skabe trivsel blandt børn ved at hjælpe dem til bedre selvværd og mere selvkærlighed.
Det indre landskab i fokus
Som børnebogsforfatter ønsker jeg at bidrage med bøger, der sætter fokus på det indre landskab. I mine bøger er barnet hovedpersonen i de meditationer, I som forældrene læser højt. I Kærlighedsbjerget i Børnemeditationerne i mit hjerte lærer barnet at se sit smukke hjerte og fylde det med kærlighed. I Hjerternes Dal lærer de de fire elementer: ild, vand, jord og luft at kende og lærer at rense deres energi ved sengetid ved at spejle sig i naturen. I Hjertelys lærer de deres egen helende kraft at kende, når de spreder lys i deres indre mørke.
Når barnet kender sin indre dal og kan fylde sig selv op med kærlighed, får det også adgang til sit indre kompas. Som coach ser jeg mange voksne, der har mistet deres indre kompas, måske endda for mange år siden. Det vil sige, de har sådan set ikke mistet det, men de har glemt at bruge det. De kan ikke længere høre, hvad deres hjerte hvisker. Det samme gælder vores forhold til naturen. Den er der jo stadig, selvom vi ikke bruger den og forbinder os til den omkring os og indeni os.
Mange af de bøger, jeg skriver, kommer efter samtaler med voksne, hvor jeg tænker, hvorfor har du ikke lært denne teknik, denne metode, denne måde at være i livet på, som barn? Mine uendelige timer i eventyrernes rige har givet mig meget viden om livet i en tidlig alder. Den viden vil jeg gerne give videre til børn i dag.
Lær dit barn at stille skarpt
At have et indre kompas og have en stærk intuition hænger sammen. Kender du til chakraerne arbejder hjertechakraet og det tredje øje tæt sammen. Intuitionen er bundet tæt sammen med vores sjælsviden, og sjælen udtrykket sig gennem hjertet. Har dit barn kontakt til sit hjerte, vil der være god sandsynlighed for at barnet også har en god intuition. Det kan blandt andet også hænge sammen med, at en tæt hjertekontakt ofte åbner op til øget empati, som er et mesterligt værktøj at anvende, når vi gerne vil træne vores intuition og vores klarsyn. Du lærer dit barn at stille skarpt. Når vi træner vores intuition er det som at få forskellige linser, vi sætter op foran panden, hvor det tredje øje sidder. De linser skal vi lære at stille skarpe, så vi kan anvende dem. Når vi kan det, bliver meget i livet langt mere indlysende, og vi kan langt bedre finde vej.
Men det behøver slet ikke være så langhåret, ej heller spirituelt. For langt de fleste forældre ved allerede, at deres børn af og til siger noget virkelig skarpt og forunderligt. Børn har en evne til at zoome ind på nogle problemstillinger og er observante med deres åbne og lærende mindset, som gør, at de betragter verden fra en begynders sind og ofte stiller de skarpe spørgsmål, som får os til at stoppe op og undres. Hvis vi lytter…
Med de tre bøger jeg viser herunder, kan du starte en smuk rejse op for dit barn med mere selvkærlighed, bedre selvværd, tættere kontakt til naturen og give dit barn indre styrke. Kender du allerede nogle af titlerne, eller har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere herunder.
Rigtig god fornøjelse.
Køb bogen
Slut med skrig og skrål ved sengetid. Den metode, jeg her tilbyder, handler om kærlighed, lys og energi. Måske vil effekten også overraske dig. Tænk engang, hvis alle børn i hele verden faldt i søvn, mens de fyldte deres hjerter med kærlighed! Hvordan ville det forandre verden?
Køb bogen
Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?
Køb bogen
Hjertelys lærer dit barn at finde ind i hjertet og skrue op for hjertelyset. Den blev oprindeligt skrevet til Monstermanualen, men har fået sin egen udgave også, da mange børn har gavn af mere hjertelys.
Hej Gitte, Jeg har for år tilbage købt dine meditationsbøger og forsøgt at læse dem højt for mine børn, men desværre har det ikke rigtig fanget dem og de har ikke haft lyst til at vi læste dem, til min store ærgrelse. Har du nogen gode tip eller råd? (de vil meget gerne have højtlæsning af andre bøger)
Bedste hilsner Karina
Hej Karina.
Dejligt at du skriver. Prøv at tænke tilbage på, hvornår du prøver på at introducere dem for bøgerne og hvordan de og du har haft det der. Prøv igen en dag, hvor I har haft en rigtig dejlig dag, og du siger tak for den dejlige dag og siger, at du gennem de her bøger gerne vil vise dem, hvor højt du elsker dem. Fortæl også at I de her bøger er børnene hovedpersonen og finder ind til deres magiske kræfter. Håber det lykkes.
Gode tanker
Gitte