Sluk ikke lyset i børnene

Sluk ikke børnenes lys

Sluk ikke lyset i børn, før de selv har opdaget, hvem de er og hvad de er her for at gøre. Når børn dømmes over en kam mister vi nuancerne.

Hvert lille barn kommer hertil som lys og kærlighed og vil sprede meget glæde i verden, hvis vi bliver ved med at minde dem om alt det, de er og ikke har så travlt med at lede efter deres fejl og mangler. 

Det er et gigantisk samfundsproblem, at vi har fokus på at finde fejl hos hinanden og dermed som udgangspunkt har en nedbrydende underliggende bedømmelse af hinanden. At vi tilmed bedømmer vores børn herefter er i mine øjne en katastrofe. 

Når børn får en karakter

Vores nuværende syvtrins karakterskala er bygget op, så den tager udgangspunkt i det ufejlbarlige. Den fejlfri eller næsten fejlfri elev scorer tolv således: “Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.”

For hver fejl eleven så laver, ryger man ned i dynget. Et syv tal som ellers er en udemærket karakter beskrives således: “Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.” Eleven får 4: “for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.”

Et spørgsmål her til refleksion: Er det nedbrydende eller opbyggende for eleven, at deres bedømmelse beror på, hvor mange fejl de laver, eller hvor mange mangler, de har?

Hæmmende eller udviklende?

Opdateret d. 26.7: I Berlingske Tidende d. 25.7 kan vi læse, at regeringen nu vil gøre op med 7-trinsskalaen. Det er dejligt at læse. Jeg håber, ekspertpanelet kommer med en udviklende skala. Ligesom vi, i de historier vi fortæller om vores børn, kan lave udviklende eller hæmmende historier, kan vi også i karaktergivning og overgangssamtaler mellem klassetrin eller skoler daginstitution/skole lave udviklende skemaer.

På alle trin vil det være fordrende for eleven at få at vide, hvad der er godt, hvad vi kan øve os på, og hvordan vi bedst kan gøre det ud fra de forudsætninger vi nu engang har. Det kræver en høj faglighed hos lærerne, men kan vi i grunden tillade os at bedømme børn, som vi gør i dag – og dømme dem inde eller ude – uden at have en høj faglighed.

Er lærerne kvalificeret til at tænde og slukke lyset?

I Finland, som vi ofte sammenligner os med har lærerne typisk taget en universitetsuddannelse på fire til seks år og med høje adgangskrav. Vi kunne spørge os selv, om vores danske lærerstab er veluddannet nok til at bedømme børn med en konsekvens der er så høj, at mange unge i dag er stressede, især pigerne.

Vi kunne også spørge om, vi hjælper eleverne videre fra den karakter de har fået, eller om vi lader dem sejle deres egen sø. Det er i min optik ikke karakteren, der er så vigtig, men snarere hvordan eleven kan udvikle sig, og om vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til læring, er nysgerrige og finder ind til deres passion.

Nedbrydende skolekultur

Vi har haft en lang række år med nationaltests fra børnene er helt små. Er det opbyggende eller nedbrydende for vores børn at blive bedømt fra de er helt små? Hvem tjener det? Det må være til ære for dem, der vil måle input og output, så vi kan sammenligne os med andre nationer. At vi eksperimenterer med vores børn på den måde minder mig i den grad om en pølsefabrik. 

For mange børn er det virkelig skidt at få den form for pres og bedømmelse, inden de overhovedet er begyndt at forstå, hvad det vil sige at gå i skole og modtage læring. 

Overvej engang, hvilken betydning det har, at vores børn måles og vejes efter samme vægtskala fra de er helt små, når deres talenter og begavelser nu engang er så vidt forskellige?

Mangler jeg noget?

Når elever i udskolingen eller tidligere begynder at orientere sig i forhold til, at de fejler eller “mangler” noget for at være hele – for at være nok, for at blive perfekte, har vi et stort problem, som forklarer, hvorfor vi se en masse stress og et hav af diagnoser blandt børn. De stress-statistikker skræmte mig, da jeg i 2012 skrev Studieliv uden stress for stressrådgiver Thomas Pape. Den bog fik mig til at tænke over, hvad jeg ville give mine børn med på livets rejse. Hvad skulle jeg lære dem for at de ikke skulle have brug for at læse den bog, når de eventuelt en dag ville studere? Hvad skulle jeg give dem for, at de ville kunne pakke deres livsgaver ud, når de en dag ville være klar til det?  

Hvad vil gøre dig glad, når du bliver stor?

De 25 mest søgte studier i 2020 er offentliggjort. Det vigtige spørgsmål er ikke: “hvad vil du gerne være, når du bliver stor?” Så siger du allerede, at barnet “mangler noget for at vær hel”. Spørg hellere: “Hvad vil gøre dig glad at lave?”. Dit barn er allerede alt hvad det skal være, og vil automatisk lære mere og dygtiggøre sig, hvis det barnet laver, gør barnet glad.

Min datter sagde engang til mig: “Mor, når jeg bliver stor vil jeg også have et job ligesom dig”. “Vil du være forfatter?”, spurgte jeg. “Det ved jeg ikke, men jeg vil også have et job, der gør mig glad, ligesom dig”, svarede hun. Det gjorde mig glad. 

De ovenstående problemstillinger adresserer jeg i min TEDx fra 2019: 

De har hver deres læring med til børnene. Se hvilke herunder:

Skumle skiderikker og lyserøde skyer (2010) giver de unge i den tidlige pubertet et spejl at spejle sig i, så de føler sig set, hørt og forsået.

Børnemeditationerne i mit hjerte (2015) lærer dem om selvkærlighed, empati, savn og hvordan man møder verden med et åbent hjerte. Denne form for meditation lærer børn at sove. Hvorfor? Se min TEDx.

Jordens Børn (2016) en tysk billedbog fra 1906, som jeg har oversat og fyldt med kropssøvelser, lærer de helt små børn, at vi hører til i naturen, og at årstiderne også er indeni os.

Hjerternes Dal (2017) lærer børnene, at vi er en del af naturen og har de fire elementer, vand, ild, jord og luft indeni os. Når elementerne er ude af balance, kan vi ved simple teknikker finde balancen igen ved at spejle vores ind i naturen.

Monstermanualen (2018) lærer børn med mange bekymringer at tage power’en tilbage og ikke lade deres “bekymringsmonstre” stjæle deres livskvalitet.

Hjertelys (fås som pdf – udkommer som bog i 2020) lærer børn at finde modet i deres hjerter.

Jeg glæder mig allerede til at skrive flere.