Fire gode råd om putning
Gitte Winter Graugaard
International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning
Gitte skriver bøger til børn fyldt med tryllebindende meditationer, der hjælper dem med at finde ro i hverdagen og til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde…
Fire gode råd om putning
Når vi forældrene sørger for, at vores børn sover nok, har det en KÆMPE positiv påvirkning.
Det er SÅ vigtigt, at vores børn sover nok!
I min TEDx tale talte jeg om, hvorfor børn i dag ikke sover nok, hvorfor de har brug for det, og hvordan en stærk kontakt til os selv og vores hjerter hjælper dem.
Vi er nødt til at tale meget mere om søvn. For jeg tror kun, vi har set spidsen af søvnrelaterede problemer hos vores børn! Og det gør mig super bekymret. Jeg tror også på, at hvis vi som forældre sørger for, at vores børn sover nok, vil det have en KÆMPE positiv påvirkning på larmen og uroen i skoler og institutioner.
Kommer dit barn også tit hjem og klager over larm i klassen? Er der højt støjniveau når du henter i børnehaven?
Manglende søvn hos mange børn er en kæmpe årsag hertil. Vi ville gøre det så meget nemmere for lærerne at undervise og pædagogerne at skabe ro, hvis børnene mødte udhvilede op i skole og børnehave. Det er vores ansvar som forældre.
Gæt, hvilken dag på ugen lærerne og pædagogerne har sværest ved at skabe ro? Jep! Det er mandag morgen, hvor vores børn kommer i skole klar til en ny uge og mange børn overhovedet ikke har sovet nok. Tilmed har de fået deres rutiner brudt, så de er kommet senere i seng og måske – hvis vi er heldige – har sovet lidt længere – men stadig ikke nok. Hvis hverdagen er stram, må søvn i weekenderne prioriteres endnu skarpere.
Fire gode råd til bedre rutiner omkring sengetid
1. Hold sengetiderne
En af de helt store problemer i mange familier er, at vi vænner børnene til, at de må være længere oppe i ferier og weekender. Forskning viser, at børn har allerbedst af stabile sengetider uden udsving. Så når vi holder dem længe oppe i ferier eller i weekender, gør vi dem en bjørnetjeneste. Vores børn har enormt behov for deres søvn. Dit barn kan have brug for endnu mere søvn i en tid, hvor der er rigtig mange nye indtryk og meget at forholde sig til. Sørg også for selv at passe din sengetid, så du har mest mulig energi til at hjælpe dit barn til en god morgenstund, som betyder alt for om dagen bliver god.
2. Skab god tid
Børn elsker at have god tid. Og det er der for de fleste børn i ferier og forhåbentligt også i weekenderne. At skulle tidligt op er svært, når man kommer for sent i seng, og børn kan godt kan lide at sove, til de er udsovet. Som tommelfingerregel skal vores børn sove så meget, at de selv vågner om morgenen. Det er et pejlemærke herhjemme, som er en rigtig god indikator for, hvornår børnene skal i seng. Og det er tidligt!
Sørg for, at der er god tid både om aftenen og morgenen. Tænker du, at det er umuligt, vil jeg anbefale dig at overveje, om dit barn har for mange aktiviteter efter skole og eventuelt skære ned på dem. Overvej også om eventuelt ældre søskendes eller dit eget travle program betyder, at dit yngre barn ikke kommer tidligt nok i seng og tænk nye strukturer, så jeres alderssvarende liv ikke påvirker dit yngre barn negativt.
Tal med dit barn om sengetider og skab en opmærksomhed hos dit barn omkring, hvordan det er rarest for dit barn at falde i søvn og stå op, og hvad en god nats søvn betyder for dit barn. Tal om søvnen og forklar, hvorfor søvn er så vigtigt. (Jeg fortæller om det i min TEDx).
3. Lav skærmregler
Tænk over, hvor meget skærm dit barn ser. Det er de mange indtryk fra skolen og børnehaven, som gør at dit barn reagerer, og skærmene skaber bare endnu mere uro. Hvis du har en fornemmelse af, at dit barn slapper af med skærm, så tillad kort tid med skærm om eftermiddagen og sørg så for at slukke igen inden aftensmaden. Har dit barn svært ved at sove, er det en god start at få slukket skærme 1-2 timer før sengetid. Se mere om digital detox til børn, hvis du har brug for hjælp.
4. Gør det hyggeligt at skulle i seng
At have mor eller far for sig selv eller med søskende under dynen er noget langt de fleste børn elsker, hvis ellers mor og far er rolige og nærværende. Skrappe, sure mor og far, der skælder ud gør ikke børnene rolige. Skæld ud ved sengetid vækker deres nervesystem og gør dem mere vågne. Når vi er rolige og nærværende, skaber vi et rum for vores børn med vores energi, som gør det meget nemmere for dem at falde i søvn. Mine bøger med børnemeditationer hjælper dig som forældre til at finde den ro og finde ind i dit hjerte og nærvær, som har så stor betydning for dit barn. Hør mere i min TEDx.
Vil du vide mere om din energi og hvordan den spiller en kæmpe rolle i dit forældreskab – se mit online kursus. Og så du min TEDx til ende? Hvis ikke så gå tilbage og se den helt færdig, for den tid vi har med vores børn er så dyrebar og selvom det kan være så hårdt at være forældre, må vi ikke gå glip af de gode hjertevarme stunder, vi kan have med vores børn ved sengetid. Det er de stunder, vi og de husker bedst gennem livet.
Få inspiration til dejlige putterutiner med børnemeditationer i shoppen.
Porten til drømmeland
Slut med skrig og skrål ved sengetid. Den metode, jeg her tilbyder, handler om kærlighed, lys og energi. Måske vil effekten også overraske dig. Tænk engang, hvis alle børn i hele verden faldt i søvn, mens de fyldte deres hjerter med kærlighed! Hvordan ville det forandre verden? Skal jeg vise dig porten til drømmeland?
Tag til Hjerternes Dal
Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?