Hamster(h)jul eller hjertejul?
Hamster(h)jul eller hjertejul?
Så blev det jul igen. Julesneen daler næsten ned. Køkkenet dufter næsten af and. Småkagerne er næsten bagt. Pakkerne næsten pakket ind. Træet næsten hentet i skoven. Selvfølgelig selv-fældet. Eller også er du ikke nået helt dertil endnu? Heller ikke jeg. Og det er ok. Vi når det jo hvert år – ikke?
Passer du på dig selv i julemåneden? Hør med, hvorfor det er godt for hele familien, når du passer på dig selv. Også på den lange bane.
Hør om, hvordan muligheden for at sove længe, solstrejf i havoverfladen, en tur i bølgen, en løbetur, en sludder med en hest, en hårkur og hvile reddede min søndag….
Hvad skal du gøre denne jul for at du ikke ræser rundt i hamsterhjulet? Hvordan får du skabt en rigtig hjertejul for dig og for din familie?
Vil du lægge kærlighed under træet?
Jeg har samlet mine bøger i nogle skønne bogpakker, som i alle prisklasser er klar til at komme under juletræet. Når du lægger mine bøger under træet, skaber du små kærlige, nærværende stunder i hverdagen med børnemeditationer for den familie, der er så heldig at modtage gaven.